Så er det vist på tide at fjerne spindelvævet herinde og opdatere bloggen. Nu hvor jeg har fået læsere må jeg hellere anstrenge mig for at dokumentere mit tandprojekt. Hehe 
Where to begin? Det er sket meget siden sidst. Det føles som om det er evigheder siden jeg fik metal i munden, men det er kun lidt mindre end 2 mdr. siden. Jeg må indrømme at det har været sværere at håndtere den optiske/mentale side af tandretningen end jeg havde regnet med. Havde forestillet mig at jeg ville være pænt ligeglad efter nogle få dages tilvænning. Men for mig har det været et ret dramatisk indgreb i den måde jeg ser mig selv på. Dels er der følelsen af noget i munden hele tiden. Man kan ikke spise som før, da tænderne er ømme og biddet ændrer sig under behandlingen. Det gør ikke ondt, men det er bare en smule generende. Indersiden af læberne bliver ømme da bøjlen kradser i huden osv. Det er dog en mindre gene. Hvad der er mere generende er madresterne som sætter sig fast efter hver gang man har spist. For mit vedkommende betyder det at jeg har en rejsetandbørste med når jeg er på arbejde m.v. Det er simpelthen for ulækkert at have madrester i kæften. Slik og snacks har jeg skåret ned på af samme grund, men det er heller ikke godt for mig alligevel. 
Det som har været sværest at håndtere er følelsen af at føle sig frastødende fordi man ligner Bøjlefrantz! Jeg indrømmer at det til en vis grad er indbildning da mange folk er ret ligeglade med en bøjle hvis resten af “pakken” er ok. Men det er altså underligt at stå på et diskotek og indlede en samtale med en pige, som man synes er sød, og lade som om man har et hollywood-smil når det er tydeligt for alle at det ikke er tilfældet!? Det kræver at man arbejder med sit selvbillede!!!! De første gange hvor jeg var i byen her i Kbh med bøjle på pløkkerne var jeg så self-conscious (hvad siger man på dansk?) at jeg blev beskyldt for at være introvert og arrogant, da jeg var svær at få på banen i en samtale. Damn…folk skulle bare vide hvilke pinsler jeg gennemgik!! 
Med tiden er det meget meget meget langsomt ved at sive ind at folk ikke spytter efter dig fordi du har bøjle på tænderne. Enkelte lægger ikke engang mærke til at du har en bøjle på tænderne (underligt???) , hvilket måske meget godt viser den ekstreme opmærksomhed mange af os bøjlefolk viser vores egne og andres tandsæt! Efter i et stykke tid at have følt at min tilværelse er sat på pause er det langsomt ved at sive ind at jeg kun er så hæmmet pga min bøjle som jeg tillader mig selv at være. Personligt har det været svært. Jeg ved ikke om jeg er mere forfængelig end andre på min alder. Det tror jeg såmænd ikke….
En opturs-fornemmelse kommer af de synlige fremskridt som viser sig lidt efter lidt. Det går ikke stærkt, men du (og din tandlæge) kan i det mindste se, at det karakteristiske metal har en effekt på tandsættet. Og det er dét som det handler om og som vi bøjlefolk skal have fokus på: målet for behandlingen dvs regelmæssige pløkker!!
Anyway jeg var til 2. justering af bøjlen i går. Wiren blev skiftet ud i både over- og undermund med en tykkere og stivere (man starter med en blød wire og ender i slutningen af behandlingsforløbet med en hård!). Fik renset tænderne, som jeg selv bilder mig ind er blevet en smule misfarvet under behandlingen. Behandlingen forløber i øvrigt planmæssigt og jeg fik en ny tid til kontrol kort før jul.
Nedenfor kommer lidt pics, som viser udviklingen indtil videre:
dag 0:
dag 56:
front før behandl:
front dag 56:
Enjoy the pics
